ALKOHOLMISBRUG - HJÆLP OG RÅDGIVNING

ALKOHOLMISBRUG - HJÆLP OG RÅDGIVNING

Hvis man har et alkoholmisbrug eller afhængighed, vil man ofte bruge alkohol som en slags medicinering og til at skabe en form for kontrol over sig selv. Det kan f.eks. være:

1. At man har det svært ved at være sig selv til sociale begivenheder og sammenkomster, man er måske lidt genert og bruger derfor alkohol til at få kontrol over sin generthed

2. At man føler sig stresset eller rastløs og bruger alkohol til at få ro på systemet og få slappet eller til at sove på

3. At man oplever følelser som ensomhed, kedsomhed og det føles ubehageligt og man derfor bruger alkohol til at komme væk fra disse

Dette er blot nogle få eksempler på misbrug af alkohol, som hurtigt kan lede til alkoholisme og afhængighed.

Hvis man på en nem måde skal forklare hvornår der er tale om et alkoholmisbrug, så kan man sige at personer med et almindeligt forbrug af alkohol vil drikke for at slippe hæmninger og kontrollen for en kort stund og derved føle sig lidt mere løssluppen og i godt humør. Hvor imod personer med alkoholmisbrug vil ofte bruge alkoholen til at bevare kontrollen.
Det handler derfor ikke så meget om hvor meget, eller hvor ofte man drikker, men meget mere om hvorfor man drikker.

Hvornår er man så alkoholmisbruger?

Her er nogle tegn og symptomer på alkoholmisbrug:

• Det er man, hvis man bruger alkohol til at regulerer eller flygte fra ubehagelige følelser
• Hvis man oplever negative konsekvenser som følge af alkohol
• Når man skjuler helt eller delvis sit indtag af alkohol og somme tider drikker alene
• Hvis man bruger alkohol mod følelser som, søvnløshed, stress, uro, angst, ensomhed eller andre
• Når man oplever at ændre personlighed og adfærd ved indtagelse af alkohol
• Hvis man har svært at stoppe med at drikke og oplever trang til alkohol
• Når ens alkoholforbrug går ud over andre, dine nærmeste oplever at blive svigtet og aftaler bliver ikke overholdt
• Hvis det er svært at sige stop når man først har drukket den første genstand
• Når man oplever at alkohol fylder i ens tanker og planlægning
• Hvis man bliver irriteret eller har modstand på begivenheder uden alkohol

Dette nogle gode eksempler på alkoholmisbrug og hvis du eller en du har nær oplever en eller flere af disse tegn og symptomer på misbrug af alkohol, bør du undersøge om der er tale om et behandlingskrævende problem.

Video om alkoholmisbrug

Hvorfor bliver man alkoholmisbruger?

Et alkoholmisbrug kommer ikke fra den en dag til anden. Det er noget der ofte tager mange år at opbygge og for langt de fleste med alkoholmisbrug og afhængighed, går der mellem 10 til 15 år fra overforbruget starter, til de søger behandling.

Et alkoholmisbrug kommer ikke fra den en dag til anden. Det er noget der ofte tager mange år at opbygge og for langt de fleste med alkoholmisbrug og afhængighed, går der mellem 10 til 15 år fra overforbruget starter, til de søger behandling.

Misbruget udvikler sig ofte langsomt og bliver for mange ganske ubevidst større og større.

Når først misbruget eller afhængigheden har fat er det umuligt at komme ud af det selv.

Alkohol er i Danmark ofte forbundet med det sociale liv og er mere udbredt i nogle sammenhænge end andre. Der findes således arbejdsfællesskaber, sportsfællesskaber og sociale miljøer, hvor risikoen for at udvikle alkoholmisbrug er højere end andre.

Alkoholindtag er for mange danskere blevet indbegrebet af afslapning og hygge og når det kommer til de unge danskere, så starter deres alkoholdebut, ofte alt for tidligt.

Børn som kommer fra familier med misbrug eller anden dysfunktion vil være i langt større risiko for at udvikle et alkoholmisbrug.

For langt de fleste med alkoholmisbrug, er det startet med en tidlig debut af alkohol, hash eller andet og stille og roligt er alkoholen blevet brugt mere og mere.

Mange af de klienter som er i behandling hos A Misbrugsbehandling fortæller at de i en ung alder begyndte at bruge alkoholen til andet end kun fest og sjov. Alkoholen blev mere og mere brugt som et redskab til at stemningsregulerer sig selv i forskellige situationer.

Mange af klienterne fortæller også at de i en tidlig alder oplevede kontroltab og at de ofte var en af dem, der kunne drikke lidt mere end de andre.

Faktisk mere end 800.000 danskere har et alkoholoverforbrug på mere end det anbefalede.

Ca. 585.000 har et skadeligt alkoholforbrug eller alkoholmisbrug og ca. 150.000 dansker er afhængige af alkohol.

Her er nogle gode anbefalinger fra sundhedsstyrelsen:

• Drik ikke alkohol for sundhedens skyld
• Du har en lav risiko for at blive syg på grund af alkohol ved et forbrug på 10 genstande om ugen for både mænd og kvinder
• Stop før 5 genstande ved samme lejlighed
• Er du gravid? Undgå alkohol
• Prøver du at blive gravid? – Undgå alkohol for en sikkerheds skyld